Molotovcocktail kastet mod bil i Struer

Foto: Arkiv

Molotovcocktail kastet mod bil i Struer

Fredag morgen rykkede brandvæsen og politi ud til en påsat bilbrand.

Klokken 6.39 ringede et vidne 112 og alarmerede brandvæsenet om en brændende varevogn på Østergade i Struer.
- Vi ved, at der er blevet kastet en molotovcocktail mod bilen, siger Midt- og Vestjyllands Politis vagtchef Anders Olesen.

Politiet har sikret sig beviser fra stedet og kan derfor fastslå, at bilbranden er påsat ved at kaste en brændende flaske med brændstof mod varevognen, der er en Citroën Jumper. Politiet har sikret flere beviser fra stedet, men vil også gerne høre fra vidner til branden.

Tidligere har området været plaget af flere påsatte brande, men her blev en 15-årig taget på fersk gerning og anholdt af politiet.