Møllgaard topper All-star liste

Skjern Håndbolds Henrik Møllgaard topper Divisionsforeningens All-star liste. Spillere fra fire midt- og vestjyske klubber er på holdet.

Moellgaard.jpg

Henrik Møllgaard fra Skjern Håndbold er en blandt fire midt- og vestjyske spillere på årets all-star hold. Venstrebacken topper listen over de mest effektive spillere i ligaen.

Det er Divisionsforeningen Håndbold, der efter afslutningen af grundspillet har lavet et all-star hold baseret på spillernes præstationer i grundspillet.

Sådan ser hele holdet ud:

 

Målvogter: Kevin Møller, GOG Håndbold, 82,60 MEP

Venstre fløj: Kasper Kvist, Mors-Thy Håndbold, 77,61 MEP

Venstre back: Henrik Møllgaard, Skjern Håndbold, 98,42 MEP

Playmaker: Matias Helt Jepsen, Ribe-Esbjerg HH, 78,56 MEP

Højre back: Kasper Søndergaard, Skjern Håndbold, 65,06 MEP

Højre fløj: Patrick Wiesmach Larsen, Team Tvis Holstebro, 67,22 MEP

Stregspiller: Anders Zachariassen, SønderjyskE Herrer, 73,90 MEP

MEP

Det er begrebet "Most Effective Player" (MEP), der ligger til grund for udvælgelsen. Divisionsforeningens Statistik-ansvarlige, Thomas Knudsen, forklarer:

-MEP er et udtryk for, hvor effektiv den enkelte spiller er i alle angrebs-facetterne. Eksempelvis giver mål og assist plus point, mens brændte skud og fejlafleveringer giver minus. På baggrund af alle aktioner opnår den enkelte spiller et samlet point-antal efter hver kamp, der viser, hvor effektiv han har været sammenlignet med alle de andre spillere. MEP pointene i hver runde ligger blandt andet til grund for kåringen af Rundens Hold, ligesom vi kamp efter kamp akkumulerer den enkelte spillers score, og på den måde får et samlet overblik over, hvilke spillere, der gennemgående er mest effektive i Ligaen. Dette kan vi endvidere kategorisere på hver position og dermed kåre All Star holdet, siger Thomas Knudsen.