Per Møller Jensen: Tillykke Torsten

Per Møller Jensen erkender, at han ikke bliver Viborgs nye borgmester.

130814PerMoellerJensen2.jpg

Socialdemokraten Per Møller Jensen gik selv efter borgmesterposten i Viborg, men alt tyder på, at det bliver den konservative Torsten Nielsen, der bliver ny borgmester.

- Jeg ved ikke, om jeg er skuffet. Skuffelse kan man ikke bruge til noget. Nu forholder jeg mig til realiteterne, som siger, at der er borgerligt flertal for Torsten Nielsen, og det ender sandsynligvis med, at han bliver borgmester, og det skal jeg være den første til at ønske ham tillykke med, siger Per Møller Jensen til TV MIDTVEST.

SF pegede ellers på Per Møller Jensen som ny borgmester.

- Vi havde gerne set, det var Per Møller, men hvis der er to tredjedele borgerlige i byrådet, må vi jo bøje os for den kendsgerning, der hedder antallet af stemmer på den side. Det kan vi også godt leve med. Det har vi jo gjort før, siger Søren Gytz Olesen (SF) til TV MIDTVEST.

Bred konstituering

Før Socialdemokraterne kan gå med i en bred konstituering har de nogle krav.

- Vi går efter en bred konstituering, men vi har også sagt til Venstre og Konservative, at skal vi med i denne her konstituering, så er der nogle modydelser, vi gerne vil have opfyldt, siger Per Møller Jensen, som ikke vil ind på, hvilke krav og ønsker de har, siger Per Møller Jensen.

Forhandlingerne om udvalgsposterne genoptages klokken 20.30 onsdag aften.