Moler skal være verdensarv

Skive og Morsø kommuner opruster nu i kampen for at gøre molerskrænterne til Verdensarv. Gode erfaringer fra Stevns Klint.

2:00
På Stevns giver det masser af besøgende at være verdensarv

De har prøvet en gang før, men den gang for 7 år siden fik Skive og Morsø nej til at få optaget Molerklinterne på Fur og Mors på UNESCO's liste over verdensarv.

Nu giver kommunerne det endnu et forsøg. Det sker blandt andet ved at ansætte en konsulent. Hun var med til at skaffe Stevns klint på verdensarvslisten.

- Jeg ved, det er svært. Det er jo den erfaring, jeg kommer med. Det er svært at få noget på verdensarvslisten og få geologi på er ekstra ekstra svært. Men, når jeg går ind i det, er det jo fordi, jeg tror, der kan være en mulighed her, siger geolog Tove Damholt. 

Og på Fur og Mors ved de godt det ikke er sådan lige til, at komme i selskab med Great Barrier Reef, Yellowstone og de andre giganter på UNESCO's liste. 

- Det er ret svært. Der er konkurrencen hård på verdensplan. Der skal man virkelig have noget der er oustanding, siger Henrik Madsen, der er daglig leder på Fossil- og Molermuseet i Nykøbing. 

Se indslag om Mors der vil på verdensarv herunder: 

1:55
 

På Stevns har de gode erfaringer med UNESCO's liste. Siden de blev optaget som verdensarv er der kommet flere turister og besøgende til området.

- Der er ikke nogen tvivl om, at når man bliver verdensarv, kommer man virkelig på verdenskortet på en måde, som man måske slet ikke kunne forestille sig, siger Naja Habermann, der er Site Manager, Verdensarv Stevns.

Se indslag om Stevns øverst i artiklen.