Mogens Jensen: Jeg er ikke skuffet

Socialdemokrat var forberedt på, at de radikale skulle have kulturminister-posten.

031011_Mogens_Jensen.jpg

Han var måske det bedste bud på en minister valgt i Midt- og Vestjylland - alligevel er socialdemokraternes folketingsmedlem Mogens Jensen fra Herning ikke skuffet over, at han ikke blev kulturminister.

Mogens Jensen var på forhånd klar over, at netop posten som kulturminister betyder meget for de radikale - og derfor kom det heller ikke som den store overraskelse, at det blev den radikale Uffe Elbæk, der fik posten.

- Jeg er helt afklaret omkring det. Jeg har kendt Uffe Elbæk gennem mange år. Han vil være en god mand, siger Mogens Jensen, som afviser, at han er skuffet.

- Jeg har oplevet så mange herinde blive skuffet, så jeg har forberedt mig på ikke at forvente det her, siger han.

0:45