Modurbaniseringen kommer: Flere vælger storbylivet fra

Forladte, forfaldne huse, lukkede skoler og udslidte kiosker. De danske landdistrikter og landsbysamfund har i årevis været centrum for en forfaldsfortælling om rømmede landdistrikter, dødsdømte landsbyer og en uafvendelig affolkning skubbet på vej af centralisering og urbanisering. Det skriver Landdistrikternes Fællesråd i  en pressemeddelelse.

- Luften er sivet ud af forfaldsfortællingen. Flere landkommuner oplever en stigende nettotilflytning fra de store byer, der er endda steder, som må melde hus forbi til nytilflyttere, fordi husene bliver revet væk fra markedet, lyder det fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Også landdistriktsforsker ved Københavns Universitet Hanne Tanvig mener, at forfaldsfortællingen om de danske landdistrikter er utidssvarende. En betydelig del af forklaringen på det faldende befolkningstal i flere landkommuner skyldes en høj dødelighed i en aldrende befolkning frem for fraflyttede borgere, påpeger hun.

- Man har skabt et billede af en masseflugt. Men hvis flugttesen skulle holde, ville det indebære en stor fraflytning. Det har vist sig ikke at være tilfældet, forklarer Hanne Tanvig med henvisning til det statistiske materiale særligt fra Danmarks Statistik, som de senere år har nuanceret billedet en hel del.

Alt i alt ser vi en tendens til modurbanisering, mener Hanne Tanvig og bliver bakket op af forskningschef ved Aalborg Universitet Hans Thor Andersen:

- Lige nu står vi i en situation, hvor landkommuner i Jylland og på Sjælland modtager borgere i stort omfang, siger han.

Modurbaniseringens mange årsager

Begge forskere peger på, at modurbaniseringen skyldes flere ting. Dels stavnsbandt finanskrisen mange boligejere, dels frygtede mange beskæftigelsesmulighederne decentralt. Centraliseringsbølgen har i det hele taget betydet en overophedning af centrene, som især har ramt familier med pladsbehov. Samtidig har den generelle økonomiske ustabilitet gjort folk mere påpasselige med at rykke videre.

- Det har været en periode, hvor man lige skulle se tingene an. Når der er usikkerhed, bliver man, hvor man er. Nu er der ikke længere så mange, der frygter ledigheden, siger Hans Thor Andersen og uddyber:

- Der hersker en forestilling om, at der mangler arbejdspladser i landdistrikterne. Det er sjældent tilfældet. Langt de flestes store problem er, at der mangler befolkning, hvorfor mange virksomheder har svært ved at skaffe folk.

Udflytningsbølgen handler ikke kun om økonomi. Den er motiveret af noget dybere og mere grundlæggende, mener Hanne Tanvig. 

- Vi ser en reaktion på selve storbylivet, som flere aktivt vælger fra. I virkeligheden er fravalget af storbyen et fravalg af en ungdomslivsstil. Det har vi bare glemt. Når folk får børn samt senere i livet, ændrer deres præferencer sig. De ønsker en anden livsstil præget af tæt adgang til natur, frisk luft, større overskuelighed i hverdage, mental sundhed, miljø og velvære. Skiftet fra by til land er et forsøg på at få rødderne til at stikke dybere et andet sted i en ellers hypermobil verden, og det er et andet sted end i storbyerne, siger Hanne Tanvig.

Børnefamilierne fravælger storbyen

Modurbaniseringen omfatter i høj grad de eftertragtede børnefamilier, som mange landdistriktskommuner forsøger at tiltrække. Det er billedet i en rapport fra Kommunernes Landsforening, der udkom tidligere i år. I rapporten fremgår det, at både København, Aarhus og Odense har oplevet en fraflytning af børnefamilier på over 20 pct. i årene 2011-2015. Sideløbende har mange børnefamilier søgt mod landkommuner, således har bl.a. Ærø, Samsø, Bornholm, Læsø og Fur haft en nettotilflyning af børnefamilier på 6-10 pct.

Vi har haft et helt forkert billede af tilstrømningen til storbyerne, mener Hans Thor Andersen:

- I virkeligheden er det de helt unge, fx studerende, der flytter ind til de store byer, mens børnefamilierne flytter væk i stadigt større omfang. Det er en alvorlig udfordring for byer som København, siger han.

Børnefamilierne er ikke alene om at fravælge storbylivets stress, understreger begge forskere. Også det "grå guld" forstået som velbeslåede, ressourcestærke og kreative ældre skifter i stigende grad byen ud med landsbylivet - til stor gavn for lokalsamfundene, som får gavn af de ældres initiativrigdom og stærke økonomi.

For de danske landdistrikter er der store potentialer i at udvide det bosætningsstrategiske fokus, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Udviklingen i de danske landdistrikter er i stigende grad afhængig af ildsjælenes frivillige kræfter. Ressourcestærke ældre kommer ikke bare med en stærk økonomi, men med en stor lyst til at deltage i lokalsamfundet. Derfor bør endnu flere landdistriktskommuner satse på at tiltrække ældre nytilflyttere sideløbende med de eftertragtede børnefamilier, siger han.

Det hybermobile liv og nye muligheder

En underliggende strøm i modurbaniseringsbølgen er globaliseringen, der har introduceret det hypermobile liv, hvor tid og afstand udviskes, og man kan nå fortsat mere. Stressfaktoren er altså latent, påpeger Hanne Tanvig. Heri ligger en del af forklaringen om det generationsoverskridende ønske om at skabe et nyt liv på landet med en større overskuelighed i hverdagen, mener hun.

Sideløbende kan den teknologiske udvikling forskubbe de velkendte grænser mellem land og by:

- Det er gætterier indtil nu, men vi står over for et teknologisk brud, som kan ophæve de begreber, vi har anvendt hidtil fx 'land' og 'by'. Heri ligger store mulige potentialer for de danske landdistrikter, siger Hanne Tanvig.

Til alle tider har teknologiske landvindinger igangsat omfattende forandringer af verden, som vi kender den. Fra hjulet til flyvemaskinen; nye logistiske systemer har forandret vores opfattelse af tid, sted og afstande. Det samme kommer formentlig til at ske med digitaliseringen, mener Hanne Tanvig.

- Det er et nyt logistisk system, vi endnu ikke kender rækkevidden af. Men vi ved, at det udvisker tid og afstande. Fx kan arbejde udføres på fysisk afstand af arbejdspladsen. Det kan ændre utrolig meget i forhold til landdistrikterne, siger hun.

At digitaliseringen rummer store udviklingsmuligheder for de danske landdistrikter, er formanden for Landdistrikternes Fællesråd ikke i tvivl om.

- De danske landdistriktskommuner har en fuldstændig unik mulighed for at udnytte, at de kan tilbyde kontorer med havudsigt til en brøkdel af prisen i storbyerne. For når man arbejder digitalt, er det underordnet, om man sidder i København eller på Vestkysten. Derfor muliggør digitaliseringen helt nye former for landdistriktserhverv, som kan stå side om side med traditionelle erhverv som landbrug og fiskeri, siger Steffen Damsgaard.