Modstridende EU-regler forvirrer fiskerne

Fra nytår skal fiskerne både lande og smide deres undermålere ud. Lovgivning og forbud følges ikke ad, og fiskerne er både forvirrede og frustrerede.

Fiskekutter ved kaj_0.jpg

Industrifiskerne er godt og grundigt frustrerede. Fra nytår træder et nyt EU-forbud ikraft, men reglerne er ikke fuldt med.

- Vi har fra fiskeriets side bedt om at få det udsat, fordi det slet ikke er klar. Det er fuldstændig uholdbart, at et helt erhverv ikke ved, hvordan de skal fiske fra den 1/1, siger Kurt Madsen, der er formand for Thorsminde-Fjand Fiskeriforening.

Fra 1. januar er det forbudt at smide fisk ud. Reelt betyder det, at det nye forbud gælder samtidig med de gamle regler. Fiskerne skal altså både lande og smide for små fisk ud.

- Fiskerne ved ikke, om de skal køre efter gamle regler eller nye regler, fortæller Kurt Madsen.

EU har endnu kun indført forbuddet, men er altså ikke færdige med de dertilhørende regler.

1:53
Ny EU-regel forbyder det samme, som gammel regel kræver. Begge regler gælder fra årsskiftet: