Mobil-huller er farlige

I Munklinde ved Ikast har det flere gange været tæt på at gå helt galt, fordi der ikke er mobil-dækning.

19MasteBoom.Consolidated.01.Copy.01.jpg

Mobil-huller kan være ekstremt farlige, i tilfælde af uheld oh ulykker. Og i vores landsdel er der flere mobil-døde zoner, hvor opkald og sms'er går i vasken. Det er ved Stauning, Lemvig, Holstebro og Munklinde ved Ikast. Og netop hullet i Munklinde er det største.

Her har man i årevis forsøgt, at få teleselskaberne til at sætte en mast op uden held. Nu har beboerne fået nok. 

I morgen rejser en flok dækningsløse midtjyder til Christiansborg for at få hjælp af videnskabsministeren.

- Vi håber, at få lidt lydhør for, at der er nogen, der må gå ind og prikke teleselskaberne på skuldrene og sige, I må sørme nødt til at gøre noget i det område. Det er ikke nok, at de bare ser på om abonnenterne bor side om side, der er også nogle andre behov, og det er de behov vi gerne vil gøre opmærksom på, siger Jan Anderschou fra Munklinde.

Direktør i Teleindustrien, Jacob Willer, mener, at det er noget industrien meget gerne vil drøfte videre med både politikere og myndigheder og Kommunernes Landsforening Jacob.

- I bund og grund handler det om økonomi og om at gøre det attraktivt at investere i infrastruktur. Og komunerne kan selv gøre en hel del for at tiltrække investeringer, lette sagsbehandlingen og reducere de omkostninger, som selskaberne har til at leje sig ind på kommunens bygninger, siger Jacob Willer.

Se her under eksempler på to tilfælde, hvor det var tæt på at gå helt galt.

 

 

2:04
Den manglende mobildækning har i to tilfælde været uhyre tæt på at koste liv