Mit år på udveksling i Brasilien: Det var det hårdeste og bedste år

Frygten for det ukendte

Jeg var rigtig bange for at tage af sted, men jeg turde ikke sige det til nogle. Jeg tror, man er bange for, at man bliver bange. Det har jeg hørt flere give udtryk for. Man kan ikke reelt sætte ord på, hvad man er bange for, men frygten for at stå derovre, og der er et eller andet der skulle gå galt, at man bliver så bange, at man ikke kan kapere det. Det var den største frygt.

 

Stine Kempel

  • Hun er fra Bording og rejste ud som udvekslingstudent som 16-årig gennem Rotary.
  • Rotarys program skiller sig ud fra andre organisationer ved, at de unge skal bo hos flere familier, oftest tre, i løbet af skoleåret.
  • Det er ikke et krav at forældrene skal være medlem af Rotary. Til gengæld skal Stines hjem ligeledes tage imod tre unge fra udlandet i løbet af en årrække.

Ankomsten til Brasilien

Jeg havde to timer fra lufthavnen og hjem til, hvor jeg skulle bo. Man sidder bare der, og ens værts mor forsøger at sige alt muligt til en, og man kan bare sidde der og smile og nikke og føle sig som det dummeste menneske i verden, man fatter ingenting.

Det var meget akavet, for jeg kunne ikke snakke deres sprog, og så var jeg i en familie, hvor ingen af mine forældre talte engelsk. Det var kun min værtsbror som talte engelsk, og hans engelske var ikke særligt godt. 

 

Stine boede i byen Birigui i Brasilien.

Stines blog -  4.  september 2016


Der er sket så meget, og jeg kan slet ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er, for at have fået muligheden. Det er den fedeste følelse, men samtidig også vildt mærkeligt at tænke på, at det altså er NU, jeg er her. 

Jeg er her nu. Jeg er i Brasilien. Jeg har været her i en måned allerede.

Alle bekymringerne jeg havde inden jeg tog af sted, har jeg slet ikke oplevet - og de få gange jeg har, har det været meget mildere end jeg egentlig troede.

Skolen

Du sidder og får undervisning på et sprog du ikke fatter, og så skal du have fysik, kemi, filosofi, psykologi og litteratur. Det var godt nok surt.

Jeg blev placeret bagerst i klassen, og jeg lavede ingenting fem timer om dagen.

Et lyspunkt var min lærer i portugisisk. Han var en af dem der snakkede med mig. Han sagde om os danskere, at vi kunne tænke selv, og det var mærkeligt, at vi  selv kunne tage stilling til tingene i en alder af 16-17 år. Det syntes han var virkelig imponerende.

 

Stines blog 12. oktober 2016 

To måneder efter ankomsten

Skolen, må jeg jo nok indrømme, er ret kedelig for tiden. Jeg forstår stadig ikke undervisningen og det begynder at gå mig lidt på. Dog glæder jeg mig utroligt meget til at jeg begynder at kunne forstå det, da filosofi og sociologi timerne virker til at være rigtig spændende.

Jeg er også begyndt nogenlunde at kunne forstå, når min familie snakker langsomt til mig. Selvfølgelig er det stadig en KÆMPE udfordring og Google oversæt bliver stadig brugt, til ord jeg ikke forstår.

Den Olympiske Boulevard i Rio de Jaineiro. Foto: Privatfoto: Stine Kempel

Sproget

Jeg havde forsøgt hjemmefra at lære portugisisk via Duolingo, men det var slet ikke nok. En ting er at kunne læse nogle enkelte ord, men jeg kunne ikke udtale dem rigtigt. Jeg brugte mine eftermiddage på at øve, når jeg ikke havde andet at lave.

 

Om Duolingo

  • Duolingo er en gratis tjeneste til læring af sprog.
  • Duolingo er den mest populære måde at lære et nyt sprog på
  • Dualingo findes også som en App

 

Jeg brugte en ordbog. Fandt 20 ord og lærte dem, og så tog jeg 20 ord mere.

 

Der er mange, der knækker koden efter tre måneder, men jeg sad i slutningen af december og tænke;  jeg lærer aldrig det her sprog. Det er noget æv, og jeg kommer aldrig til at kunne snakke med de lokale, og hvorfor valgte jeg at tage til Brasilien!

Men jeg fik knækket koden, og så gik der tre uger, og så var jeg nærmest flydende.

00:22

Hør Stine Kempel tale portugisisk.

Luk video

 

Stines blog 25. september 2016

Torsdag havde min engelsklærer inviteret mig til at komme og snakke om Danmark i engelskskolen, hvor hun arbejder om aftenen. Folk var virkelig interesseret og forundret over, hvor gode os danskere er til engelsk. Det var vildt sjovt at fortælle dem om vores syge/sundhedssystem og alle vores offentlige ydelser såsom SU og specielt vores gule sygesikringskort . 

Noget af det sjoveste jeg har fået af vide er, at de tror vi snakker engelsk til hverdag...jeg har også mødt folk, der troede at jeg var fra USA. Hmmmmm...

Boede hos tre familier

Den første familie jeg boede hos var en mor, far og en bror, der var 1,5 år yngre end mig. Min værts-mor var en typisk brasiliansk mor, der gik meget op i sit udseende, og man skulle gå i fitness, og alt skulle være perfekt på overfladen. Min værts-far arbejder rigtig meget, hvilket er normalt. Min bror var 15 år, og jeg tror, at vi som danskere er meget modne, når vi når de 16-17 år, så jeg havde ingenting at snakke med ham om, og uanset hvor meget jeg gerne ville, så var der ikke noget at snakke om.

 

Formål med Rotarys ungdomsudveksling

  • At gøre det muligt for unge gennem et års ophold i fremmede lande at opleve andre folkeslags levevis, følge deres skikke og skoleundervisning i omgivelser, der er helt forskellige fra deres hjemlige forhold.
  • At modne dem og udvide deres horisont ved at leve sammen med - og indordne sig under - folk af en anden kultur, religion, race og ved personligt at måtte klare sig i dagligdagen under helt nye vilkår.

 

Hos den anden familie havde jeg det sindssygt godt. Der fik jeg en søster, der var jævnaldrende med mig, og der begyndte jeg at føle mig rigtig hjemme. Man gik rundt i huset, som var det sit eget. Jeg havde en værts-mor der gjorde alt, hvad hun kunne for at få mig ind i familien, og jeg havde en bedstemor, der gik rundt i huset. De første to måneder fattede jeg ikke, hvad bedstemoren sagde, hun mumlede og snakkede gammel portugisisk. Min værtssøster gjorde alt for at tage mig med ud til fødselsdage, ud og spise og møde sine venner.

 

17 års fødselsdag i Brasilien

Min tredje familie....det var mærkeligt på mange måder. De havde deres egen restaurant, så den havde de travlt med, og så havde de tre børn, men de gik alle på universitetet, så der var jeg overladt til mig selv 5 timer hver dag.  De havde bare for travlt til at skulle have en udvekslingsstudent.

 

Rotary Youth Exchange i Danmark

  • I 1961 sendte man de første studerende ud. 
  • Hvert år udveksles omkring 200 unge danske med et tilsvarende antal unge fra oversøiske lande. På verdensplan omfatter denne ungdomsudveksling inden for Rotary omkring 9.000 personer årligt.
  • Der sendes unge til 16 oversøiske lande. USA og Brasilien modtager ca. halvdelen af dem som sendes ud.
  • Alle mellem 16 og 18 år kan udsendes, og hver Rotary klub sender ca. 1 person ud om året.
  • Det koster 42.000 kr. i egenbetaling at blive udsendt et år, hvilket er ca. halv pris af hvad andre organisationer opkræver.
  • Hvert år tager 1500 - 2000 unge fra Danmark ud i verden på et udvekslingsophold.
    Det sker bl.a. igennem disse organisationer:
    AFS - American Field Service , YFU - Youth for Understanding, Dansk ICYE - International Cultural Youth Exchange, EF -  Education First, Explorius, MyEducation, Aspect og Rotary Youth Exchange.

 

Udvekslingsstudenter gennem Rotary fra hele verden mødes flere gange under opholdet. Foto: Privatfoto: Stine Kempel

Inden vi tager afsted får vi af Rotary en blazer. Den bliver under opholdet fyldt med pins og andre minder fra dem, jeg mødte undervejs.

00:49

- Jeg ligner en skraldespand, men den er fyldt med minder, siger Stine selv om sin Rotary-blazer.

Luk video

Sygdom

Jeg havde været til en afskedsfest hos en islænder i nabobyen, og morgenen efter havde jeg det virkeligt dårligt.

Der går 3 dage. Jeg har 40 i feber, og ondt i øerne og nakken. Jeg ringer til mine forældre. Ondt i nakken! “Stine Stine du har meningitis, du skal til læge, og det skal være nu”.

Der går fem uger, hvor jeg ligger syg med 40 i feber, og jeg taber mig 7-8 kg. 
Jeg spiste ingenting.

 

De sidder i Danmark og jeg sidder i Brasilien. De insisterede på jeg skulle have taget en blodprøve.
Jeg bliver tjekket  for denguefeber, zikavirus, leverbetændelse og malaria. Det tog en uge at få svar på blodprøverne. De kunne ikke finde noget i blodprøverne. Der bliver taget endnu en blodprøve, og så de finder ud endelig ud af, at det var kyssesyge. Jeg havde også fået en halsbetændelse oveni min kyssesyge.

01:26

Stine viser sin blog frem.

Luk video

Flyttede tilbage til familie nummer to

Midt i sygdomsforløbet oplevede jeg en eftermiddag, at min feber steg fra 38 til 40,5. Jeg ringede til min værtsfamilie. De arbejde på restauranten, og der skete ingenting. Hvad gør man så? Jeg havde ligget alene i tilpas nok uger, så jeg havde fået nok.

Jeg skrev til min anden familie og forklarede situationen, og spurgte om jeg måtte flytte tilbage til dem. Og det gjorde jeg uden om Rotary, da det ville tage for lang tid gennem dem. Jeg havde forklaret min danske Rotary klub situationen.

Jeg flyttede tilbage til min anden familie til middag, og endelig havde jeg nogle at snakke med om eftermiddagen.

Min tredje familie var alt andet end tilfreds. De var virkelig utilfredse med den måde jeg havde gjort det på. Jeg syntes, at jeg havde forsøgt at forklare situationen for dem, mens jeg havde ligget syg. Jeg pjækkede ikke. Det var ikke fordi jeg ikke havde lyst til at komme i skole. Jeg var virkelig ikke frisk, og jeg havde forsøgt.

Jeg synes ikke rigtig det kunne blive værre, der hvor jeg var syg.

Her besøger Stine en nationalpark i området Pantanal. Foto: Privatfoto: Stine Kempel

Hjemkomsten

Det var surrealistisk at komme hjem. Det var ligesom en drøm. Nå ok, er det her, jeg skal være nu. Er det mit værelse. Jeg følte mig ikke tilpas i det. Det var ikke ens hjem. Det var ikke som at komme hjem fra ferie og dejligt at få sine ting igen. Er jeg her eller er jeg her ikke, og hvor længe skal jeg være her. Det var lidt tamt. Jeg kunne ikke forklare hvorfor. Man følte sig lidt utaknemmelig de første par dage.

Alle havde været et statisk sted, hvor der ikke var sket noget som helst. Jeg kom hjem med så mange oplevelser, og ligegyldigt hvor meget jeg forsøgte at forklare det, så blev folk trætte at af høre på det, eller så forstod de det ikke.

Jeg kommer hjem lørdag aften, og lørdag formiddag ugen efter var jeg på vej til Roskilde Festival. Jeg havde lige vasket mit tøj, set min søster blive student, og så var jeg af sted igen. Det var dejligt at få et frirum med mine venner.

Slutningen

Det er en gave, der bliver ved med at give. Jo længere tid der går indser du, hvor heldig du er, at du blev optaget og den der blev sendt ud, men også alle de oplevelser du har fået, og hvad du får ud af dem.

 

Jeg er blevet rigtig selvstændig, og jeg føler ikke mine forældre skal ind over alt i mit liv mere. 

Stines fremtid

  • Stine Kempel har netop afsluttet 1.g på Ikast Gymnasium.
  • Hun overvejer at læse antropologi.
  • På spørgsmålet om hun skal tilbage til Brasilien? JA - Jeg ved ikke hvornår. Jeg skal lige spare nok penge sammen, men ja, det skal jeg!

 

27:32

Se en halv times studieinterview om at være på udveksling med Stine Kempel, Jeppe Andersen og Jørgern Bonderup fra Rotary.

Luk video

Tekst & video: Anne Moulvad

Foto: Stine Kempel & Anne Moulvad

Udgivelsesdato: Den 24. juni 2018