Mister fingre i arbejdsulykke

En medarbejder hos Siemens i Brande fik imorges hånden alvorligt i klemme i en maskine.

siemens_fabrik.jpg

 

Det var en ung mand på 23 år, som imorges kom slemt til skade med sin hånd i en maskine på Siemens Windpower.

Manden arbejdede sammen med en kollega ved en maskine på fabrikken, da han får sin ene hånd så slemt i klemme, at det sandsynligvis koster ham et par fingre.

Ingen maskinelle fejl

Politiet fortæller, at der ikke er fundet nogle fejl ved maskinen, så Arbejdstilsynet skal nu undersøge, om alle sikkerhedsprocedurer er overholdt i forbindelse med betjeningen af maskinen.