Mistanke om voldtægt

En 22-årig mand fra Skive blev natten til lørdag anholdt. Han er mistænkt for voldtægt.

Politi.dk vaebenskjold.jpg
Foto: Arkiv

En 22-årig skibbonit er sigtet og mistænkt af politiet for natten til lørdag at have voldtaget en 39-årig kvinde.

Kvinden, der også er fra Skive, har fortalt polltiet at hun klokken 03:02 natten til lørdag blev voldtaget på herretoilettet på værtshuset Pigen og Trompeten i Skive. Hun er lørdag formiddag blevet undersøgt på Retsmedicinsk Institut.

Niels Peter Olesen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, fortæller at der ikke er nogen synlige, fysiske skader på kvinden - men at der ikke er tvivl om, at kvinden og manden har været sammen. Yderligere efterforskning skal i følge vagtchefen vise, om vold - eller trusler om vold - har været del af det seksuelle samvær mellem de to.