Mistænkt for indbrud: To anholdt - to stukket af

To yngre mænd anholdt i nat mistænkt for indbrud. To andre mistænkte stak af til fods, da politiet forsøgte at standse deres bil.

Haanjern-Paa_0_0.jpg

To mænd blev i nat anholdt på Hobrove i Skive. Politiet mistænker blandt andre de to for at have haft intentioner om at lave indbrud i området.

De to mænd blev anholdt i en personbil af mærket Mazda, men sættes begge i forbindelse med en VW Transporter, der også befandt sig i området.

- Vi får kontakt med transporteren ved Vestre Alle omkring Viborg, men personerne stopper ikke efter anvisningen og stikker af til fods. En times tid senere lykkedes det os så at stoppe personbilen i Skive og anholde to mænd, forklarer vagtchef ved Midt - og Vestjyllands Politi, Lars Even.

Værktøj måske til indbrud

De to anholdte er begge fra Aarhus-området. Den ene er født i 1993, mens den anden er fra 1988. De sættes i forbindelse med VW transporteren, da de tø køretøjer er set køre sammen.

I transporteren har politiet efterfølgende fundet en række værktøj, de mener, har været eller skulle bruges til at begå indbrud med.

Anholdelsen skete klokken 1.30 i nat. Politiet skal nu undersøge omstændighederne nærmere og finde beviser for, at de to biler er forbundet med hinanden.