Missing People går ind i Jan-eftersøgning

Organisationen Missing People går nu ind i sagen omkring den forsvundne Jan Have Havkrog Nielsen, der i går forsvandt i området omkring Stubbergård Sø.

efterlysningjan.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi og Beredskabsstyrelsen Midtjylland stod i spidsen for en storstilet eftersøgning ved Stubbergaard Sø onsdag.

Her søgte de efter den 32-årige Jan Have Havkrog Nielsen, der har været forsvundet siden onsdag morgen.

Og nu får de selskab af Missing Peoples lokalafdeling i Holstebro. Allerede i går aftes satte organisationen ind.

Som altid er Missing People afhængige af frivilliges hjælp. På organisationens Facebook-side leder de derfor efter nogen, der vil hjælpe med at lede efter Jan Have Havkrog Nielsen.

- Vi skal bruge folk til fodpatruljer og også gerne folk på cykel, som kan forvente en længere tur, skriver organisationen på deres Facebook-side.

Missing people_0.JPG