Missing People åbner lokalafdeling

Holstebro får en lokal Missing-People afdeling. Ni ledere vil i fremtiden være klar til at hjælpe med at finde frem til forsvundne personer

eftersoegning2.jpg

Interessen for at hjælpe til med at finde Jonas Hedegaard Hansen har været så stor, at Missing People nu åbner en lokalafdeling i Holstebro.

- Vi har startet en afdeling op i Holstebro med ni ledere. Det sker i forbindelse med etableringen af 12 afdelinger rundt om i hele landet, fortæller bestyrelsesformand for Missing People Denmark, René Nielsen, der har stået for eftersøgningen af Jonas Hedegaard Hansen.

Indtil videre har Missing People åbnet seks afdelinger - men inden længe skal det tal gerne være fordoblet

- Vi er i gang med at starte én afdeling i hver politikreds. Det gør vi for at styrke kommunikationen og samarbejde med politiet, så vi i fremtiden kan hjælpe endnu flere pårørende med at finde frem til den forsvundne, forklarer René Nielsen.

Frivillige leder stadig

Tirsdag er en gruppe frivillige stadig i gang med efterforskningen af Jonas Hedegaard Hansen.

- Jeg er overbevist om, vi er tæt på. I dag fortsætter vi med at lede omkring Vandkrafsøen i Holstebro. Vi har været ved at kigge på vindretninger. Det er muligt, at vi også skal ud og lede omkring Tvis Mølle, fortæller René Mikkelsen