Miss Hammerum - 2000 somre

Spændende fund fra jernalderen kommer endelig frem i lyset på Herning Museum.

071010_Hammerum-pigen001.jpg

De kalder hende Hammerum-pigen, hun levede for omkring 2000 år siden, de sidste 17 år har hun været gemt væk i en kasse, men nu kommer hun endelig frem i lyset.

Herning Museum åbner på lørdag en ny udstilling med Hammerum-pigen - et enestående fund, der blev gjort i 1993 ved Ny Gjellerupvej i Hammerum. Ifølge museet er der tale om det bedste danske fund af en dragt fra jernalderen.

Det er en donation fra Michael Jensens Fond, der har gjort det muligt at få Hammerum-pigen udstillet. Efter to års arbejde på Konserveringscentret i Vejle er hun nu placeret i en montre på museet.

Det er måske en tilsnigelse at tale om en pige. Kroppen er forlængst væk, men udover den meget velbevarede dragt er der også spor af hendes lyse hår. Det har fået museet til at give et bud på, hvordan hårmoden så ud i jernalderen. 

071010_2Hammerum001_0.jpg

 

Interview med museumsinspektør Hans Rostholm om arbejdet med at konservere Hammerum-pigen - og hendes dragt: