Minkinfluenza breder sig

18 minkfarme på Holstebro-egnen er under tilsyn.

091027_Mink001.jpg

Den mystiske influenza, der hærger på flere minkfarme omkring Holstebro, breder sig.

DTU Veterinærinstituttet i Århus har undersøgt flere prøver fra døde mink, og status er nu, at smitten er konstateret i 18 besætninger, skriver Nyhedsbureauet Newspaq.

- Vi modtager stadig mink til undersøgelse fra nye farme, så det kan ikke udelukkes, at der kommer flere tilfælde. Men foreløbig er der kun tale om mink fra Holstebro-området, siger seniorforsker Anne Sofie Hammer.

De 18 farme er nu sat under tilsyn. Udbruddet blev opdaget i september, da flere minkavlere fandt flere døde dyr med blod ud af næsen. Meget tyder på, at sygdommen kan overføres fra dyr til mennesker, men det er usikkert, om virusset er farligt for mennesker.

 Læs også: Influenza på minkfarme.