Ministerbesøg i Nationalpark Thy

Pia Olsen Dyhr, fungerende Miljøminister, fik tirsdag en rundtur i Nationalpark Thy.

30072013pia_olsen_dyhr_0.jpg

Fungerende Miljøminister Pia Olsen Dyhr var på guidet cykeltur i Nationalpark Thy for at høre, hvordan parken er blevet til. Erfaringerne fra Nationalpark Thy skulle være med til at inspirere til en kommende nationalpark i Nordsjælland.

- Jeg håber, at jeg kan inspirere nordsjællænderne ud fra den model, der har været her i Vestjylland. Det, de har gjort i Thy, har jo vist, at det kan lade sig gøre at lave en fantastisk naturpark til fordel for alle, siger Pia Olsen Dyhr efter rundturen.

Ministeren er i forvejen i Vestjylland, da hun mandag var med til at sætte arbejdet med at fjerne bunkerne langs vestkysten i gang.