Minister: Ingen læger tvangsflyttes

Konflikten mellem de praktiserende læger og regionerne er midlertidig afblæst, efter at ministeren har præsenteret et lovforslag, der forlænger den nuværende overenskomst med et år. Samtidig garanterer hun, at ingen læger bliver tvangsflyttet til Udkantsdanmark

130503AstridKRagh.jpg

Lægerne er bekymrede for, at nogle vil få deres praksis tvangsflyttet til et udkantsområde, hvis regionerne får deres vilje i overenskomstfotrhandlingerne.

Regionerne vil have mulighed for enerådigt at bestemme, hvor et lægehus skal ligge. Det vil de, for at sikre yderområderne en ordentlig lægedækning, hvilket er et problem i dag.

Men lægerne kan tage det roligt, forsikrer Astrid Kragh:

- Vi vil ikke flytte på en eneste praksis, hvis lægen ikke vil. Der er altså ikke tale om at give nogen marchordre, sagde Astrid Krag fredag på hendes pressemøde.