Mindreårig erkender påsatte brande

En mindreårig dreng fra Holstebro erkender, at han står bag to af fire påsatte brande ved Ellebæk-skolen i marts.

brand,_ellebaek_1.jpg

Drengen gik til bekendelse, da han var til afhøring hos lokalpolitiet i Holstebro torsdag formiddag.

Her erkendte han, at strøg tændstikken, da en knallert og et busskur udbrændte.

 - Han havde ingen god forklaring på, hvorfor han havde gjort det, fortæller lederen af lokalpolitiet i Holstebro, Allan Laustsen.

To brande er uafklaret

Det var den 26. marts 2013, at området omkring Ellebæk-skolen var plaget af fire påsatte brande. Udover busskuret og knallerten, udbrændte også et træskur og en affaldscontainer.

Men de to andre brande nægtede drengen at have noget med at gøre. 

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor gammel den mindreårige dreng er, men de betragter sagen som afsluttet. 

brand,ellebaek_2.jpg