Millionregning til fem vestjyder

Fem vestjyder skal til sammen af med 1,6 millioner kroner til SKAT for at have kørt rundt i bliver på udenlandske nummerplader.

Politiet har sammen med SKAT Midtjylland sag øget fokus på biler og motorcykler på udenlandske nummerplader. Ejerne af fem biler har tilsammen fået en regning på 1, 6 millioner kroner for manglende registreringsafgift og moms. Ifølge afdelingsleder fra SKAT, Lene Lund Bendix sker snyderiet på følgende måde:

- Der er mange, der flytter hertil fra udlandet, og de er kommet kørende i en ældre bil. Efter de har boet og arbejdet her nogle år, har de sparet op til drømmebilen. De køber så en bil på danske gæstenummerplader uden moms og registreringsafgift, kører til deres oprindelige hjemland, hvor den så indregistreres på udenlandske nummerplader. På den måde slipper de uden om at betale moms og registreringsafgift.

SKAT skal nu undersøge om der skal gives bøder til de fem vestjyder. Desuden skal politiets anklagemyndighed undersøge, om sagerne kan medføre frihedsstraf. Ifølge reglerne må der maksimalt gå 14 dage, fra man flytter til Danmark, til at køretøjet skal være registreres på danske nummerplader.