Millionoverskud på Hanstolm Havn

Havnen i Hanstolm har netop præsenteret det bedste regnskab i 10 år.

Hanstholm Havn under Helga

Årsregnskabet for Hanstolm Havn viser i følge Thisted Dagblad et overskud på knap seks millioner kroner. Regnskabet for 2015 viser, at nettoomsætningen er øget med godt 4,5 mio. kr. grundet et særdeles godt år for konsumfiskeriet og landingerne af proteinfisk til fiskemelsfabrikken.

Personale- og driftsomkostningerne er samtidig faldet med godt 3,5 mio. kr.. Havnens samlede resultat er således forbedret med cirka 7,5 mio. kr. fra knap 4,5 mio. kr. i 2014 til knap 12 mio. kr. i 2015.

Havnen lægger stor vægt på, at man har formået at sætte ind på de rigtige indsatsområder. Et af fokuspunkterne fra bestyrelsens side var, at der skulle gøres en ekstra indsats for at skaffe øget omsætning af fisk over kajen, ligesom der skulle gennemføres en nøje gennemgang af kontrakter og aftaler.

Bestyrelsen for Hanstolm Havn arbejder i øjeblikket på investeringer for 400 mio. kr. til en havneudvidelse.