Milliongave til musikskole

Med en ny orkestersal håber Holstebro at vinde kampen om et nyt MGK-center over Skive.

261010_Holstebro_Musiksko001.jpg

Færchfonden har besluttet at give syv millioner kroner til en ny orkestersal ved Holstebro Musikskole.

Dermed har Holstebro fået ny ammunition i kampen om det vestjyske MGK-center (musikalsk grundkursus). Statens musikråd har besluttet, at de i alt 17 MGK-skoler over hele landet skal samles i syv MGK-centre - og kampen om det vestjyske center står mellem Holstebro og Skive.

I en pressemeddelelse fra Holstebro Kommune siger Arne Lægaard, der er næstformand i Holstebro Musikskoles bestyrelse, at Holstebro Musikskole "fra 2011 forventes at blive center for et nyt fusioneret MGK-center for Vestjylland".

Den udlægning deler de dog ikke i Skive.

- Det at få en stor musiksal er jo dejligt for Holstebro, men det betyder ikke for noget for det, vi putter ind i MGK, siger lederen af Skive Musikskole, Peter Bæk.

Det er i sidste ende statens musikråd, der afgør, hvor de nye MGK-centre placeres.