Millioner til gas i Skive

Folketinget har bevilget 2.8 mio. kr. til grøn omstilling af transport sektoren i Skive kommune.

skivegas.jpg

15 handicapbusser og fem varevogne skal i fremtiden køre på biogas i Skive. Det er resultatet efter at Folketinget har bevilget 48.3 mio. kr. til grøn omstilling af transport sektoren.

2.8 af millionerne er gået til Skive, som altså skal gå til et projekt hvor nogle af kommunens køretøjer i fremtiden skal køre på biogas.

- Pengene skal gå til at få mindsket CO2 udledningen fra transporten i Danmark, som i det store hele kører på fossilt brændstof. Biogas kan give landmændene noget indtjening samtidig med at vi får mindsket udledningen. Skive er i front og derfor får de penge siger de Radikales transportordfører Andreas Steenberg.

Vil skabe grønne jobs

Ditte Staun, der er den radikale borgmesterkandidat i Skive kommune, og formand for udvalget for turisme, erhervs, klima og energi er begejstret for millionerne, som hun mener vil skabe jobs på Skiveegnen.

- Med projektet kæder vi et behov for en ny bilpark sammen med dels ambitionen om at blive førende på biogas til transport. Og dels med vores klare interesse i at styrke landbrugets rolle som energileverandør. Det er der grønne arbejdspladser i, fortæller Ditte Staun.