Million-tyv varetægtsfængslet

Tyven, der har stjålet koster for mere end en million kroner, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

En 29-årig mand fra Skive er i eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger frem til den 10. juni, sigtet for at stå bag tyveri af tyvekoster for mere end en million kroner, som lokalpolitiet i Skive i weekenden fandt i et nedlagt autoværksted i Hem

Mandag eftermiddag anholdt politiet tre mænd, der blev taget på fersk gerning i Skanderborg. De blev stoppet med tyvekoster i en bil, som de forsøgte at smide ud af vinduet.

De to andre er i dag blevet fremstillet ved retten i Randers og er også blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Politiet oplyser, at de mange tyvekoster er i politiets besiddelse som bevismateriale, indtil sagerne er afsluttet. Derefter vil de bliver returneret til rette ejere eller forsikringsselskaber.

Her kan du se indslaget om tyvekosterne fra i går: