Milliardordre til Siemens Wind Power

Siemens Wind Power skal opstille yderligere 46 møller i Sydafrika.

siemens3.jpg

Siemens Wind Power i Brande har modtaget en ordre på flere milliarder. Denne gang er det sydafrikanske ESKOM, der har bestilt 46 landmøller. Møllerne skal tilsammen levere 100 megawatt.

- Vi er naturligvis stolte af at bidrage til udviklingen af vindkraft i Sydafrika med vores teknologi og især stolt over, at ESKOM har valgt at stole på os for deres første store projekt, sagde Jan Kjærsgaard, direktør for Siemens Wind Power i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Handlen omfatter også en femårig serviceaftale. Installation af vindmøllerne er planlagt til at begynde i anden halvdel af 2013 og parken forventes at begynde at levere strøm i første halvår af 2014.