Miljøforkæmpere frygter nyt ministerium

Sammenlægningen af miljø og fødevarer i ét ministerium vækker bekymring hos miljøforkæmperne.

290615ornitolog.jpg

Miljøforkæmpere frygter at miljøet vil blive nedprioriteret i det nye Miljø- og Fødevareministerium. Både Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening er bange for, at miljøet bliver taberen.

- Jeg har selvfølgelig den bekymring, at miljøet og naturen bliver nedprioriteret i sådan et superministerium, hvor landbruget kommer til at dominere, siger Egon Østergaard, Formand for Dansk Ornitologisk Forening.

Det er især regeringsgrundlaget med liberalisering af planloven, der bekymrer.

- Der ligger det signal, at nu skal landbruget have lov at vækste og producere for fuld damp. Derfor vil man sikkert fjerne randzoner langs åer og søer, så landmænd kan pløje helt tæt, siger formanden.

Landboforening ikke enig

Det er Eva Kjer Hansen, der bliver ny minister i Miljø- og Fødevareministeriet. Hun overtager fødevareministeriet efter Dan Jørgensen (S) og Miljøministeriet efter Kirsten Brosbøl (S).

Landboforeningen i Herning-Ikast ser ingen problemer.

- Nu har vi en person, der skal finde balancen mellem produktion og miljø, og det er nødvendigt, siger Karsten Willumsen, der er formand i Herning-Ikast Landboforening

- Vi synes måske også, det er ved at være på tide, at vi kan begynde at tjene nogle penge på fødevareerhvervet herhjemme, siger Karsten Willumsen.

2:15
Miljøorganisationerne frygter, at det nye velfærds- og miljøministerium vil betyde en nedprioritering af naturen.