Narko-razzia på Skive Kaserne

Foto: Arkiv

Narko-razzia på Skive Kaserne

Forsvarets Auditørkorps har mandag fundet narko i forbindelse med en razzia hos konstabel-elever på Skive Kaserne.

Forsvarets Auditørkorps har mandag fundet narkotiske stoffer i forbindelse med en razzia hos konstabel-elever på Skive Kaserne. 

- Razziaen er gennemført på baggrund af oplysninger vi har fået. I samarbejde med Militærpolitiet og en narkohund har vi fundet narkotiske stoffer og andre ulovlige ejendele, fortæller auditør Claus Risbjerg til TV MIDTVEST.

Razziaen skete på elevernes belægningsstuer. Den har ikke ført til nogen anholdelser, men Auditørkorpset arbejder nu videre med sagen. 

- Nu skal vi have dannet os et overblik over de ting vi har beslaglagt. Men, hvor mange sigtelser, der er rejst kan jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt, siger auditør Claus Risbjerg.

Skive Kaserne har her til aften ikke ønsket at udtale sig til TV MIDTVEST.