Mikrobryggerier i modvind

Analyse viser, at tre ud af fire bryggerier kører med underskud. Også midt- og vestjyske bryggerier kæmper en økonomisk kamp.

oel_foto001.jpg

Viborg Bryghus er et af de mikrobryggerier, der bekræfter tendensen. Bryggeriet i domkirkebyen kom ud af det seneste regnskabsår med et minus på en halv million kroner

- 2009 var hårdt år blandt andet fordi salget af firmagaver forsvandt. Julehandelen svigtede totalt, fotæller Peter Damkjer, der er bestyrelsesformand i Viborg Bryghus.

En analyse lavet af kreditvurderingsselskabet Soliditet viser, at Viborg Bryghus ikke er alene om at være i modvind. Op imod en tredjedel af de danske bryggerier er ikke kreditværdige og er i fare for at gå konkurs i de kommende år.

Bryggerianalytiker i Jyske Markets, Jens Houe Thomsen, siger til TV/MIDT-VEST, at alt for mange mikrobryggerier har været for fokuserede på at brygge øl og har taget for let på faktorer som salg, markedsføring, indkøb og distribution.

Fur Bryghus, der betegnes som et af branchens sikre kort, oplever også at special-øllet ikke sælger sig selv.

- Der skal kæmpes. Der er blevet mere kamp om hylderne. Det går ikke så let, som det har gjort, siger forretningsfører Per Kristensen fra bryghuset på Fur.

Se interview med Per Kristensen her: