Mikro-øl hitter igen

Lokale specialøl fra mikro-bryggerierne sælger igen og giver sorte tal på bundlinien.

Gennem flere år har mikrobryggerierne kæmpet for livet, og flere er bukket under. Men nu vil forbrugerne igen have special-øl - og gerne fra det lokale bryggeri.

Opturen er i gang over hele landet - for eksempel i Engesvang, der ovenikøbet startede op under finanskrisen og på Viborg Bryghus. Her har de vendt et underskud på 150.000 kroner til et overskud i seneste regnskabsår på cirka 250.000 kroner.

Opskriften er kvalitet og fokus på nærområdet, lyder det.

-  Vi bruger energien meget lokalt og vi bruger ikke så meget krudt på at komme ud i landet og sælge øllerne. Vi er et bryghus som har 4.000 ejere og det er nok dem som begynder at blive bedre til at støtte os, siger Hans Jørgen Poulsen, der er direktør i Viborg Bryghus.