Mikkelsen færdig med landsholdet

Henriette Mikkelsen har ikke lyst til at vende tilbage til landsholdet, efter hun blev sendt hjem fra EM-slutrunden i december.

Mikkelsen.jpg

Viborg-fløjen meddelte midt under EM, at hun ville stoppe på landsholdet efter slutrunden, og efterfølgende tog Jan Pytlick beslutningen om at sende hende hjem. Efterfølgende følte Henriette Mikkelsen sig uretfærdigt behandlet af de danske medier.

- Det er uden tvivl det værste, jeg har oplevet i min karriere. Jeg synes, at kritikken var meget uretfærdig, fordi de journalister, som skrev artiklerne, ikke havde styr på, hvad der var rigtigt og forkert i den sag. Sandheden er, at jeg tilbød at blive i EM-lejren hele turneringen. Det var Pytlick, der tog den endelige beslutning, fortæller Henriette Mikkelsen til gratisavisen 24timer.

Relaterede historier:

Mikkelsen forlader EM-lejren

Henriette Mikkelsen ville blive