Midtjysk DM-guld i holdløb

Team Blue Water Cycling fra Herning tog tirsdag aften guld i holdløb. (Arkivfoto)

gulddrenge.jpg

Cykelholdet Blue water Cycling fra Herning vandt tirsdag aften Danmarksmesterskabet i holdløb på havnen i Snekkersten.

Med på holdet var Lasse Norman Hansen, der vandt OL-guld i London sidste år.- Det er kæmpe stort. Hele sæsonen har været over al forventning for os, og vi har vist, at vi er klart blandt de bedste, siger han.

Ikke kun rytterne var glade for guldmedaljen til det blot et år gamle hold.- Jeg er helt vildt stolt. Jeg tror, jeg var lige så glad, som de var. Alle ydede i dag, så det var rigtig fedt og alle er rigtig glade, siger sportsdirektør Anders Fialla.