Midt- og Vestjysk dominans på kvindelandshold

Landstræner Klavs Bruun Jørgensens første landshold domineres af spillere her fra landsdelen.

Klavs_Bruun.1.jpg

Den nytiltrådte landstræner for kvindernes håndboldlandshold Klavs Bruun Jørgensen har udtaget sin første landsholdstrup. Otte af i alt 18 spillere spiller her i landsdelen.

Fra VHK  er Rikke Poulsen, Ann Grethe Nørgaard og Rikke Skov udtaget. FCM er repræsenteret ved Trine Østergaard, Fie Woller, Louise Burgaard og Stine Jørgensen. Playmaker Lærke Møller er udtaget fra TTH.

Truppen mødes torsdag d. 24. september og flyver samlet til Makedonien. Her venter et par træningskampe mod det makedonske storhold, Vardar Skopje, der samtidig er første gang, at landsholdet kommer i kamp, siden Klavs Bruun Jørgensen blev udpeget til ny landstræner.