Midt- og Vestjysk dominans på Efterårets Hold

Hele fem af de syv kvindelige håndboldspillere der er valgt til Efterårets Hold spiller i Midt- og Vestjylland.

LineJoergensenFCM.jpg

Det er ud fra metoden Most Effictive Player (MEP), at de bedste kvindelige håndboldspillere i Danmark bliver udvalgt til Efterårets Hold. Her har blandt andet Line Jørgensen fra FC Midtjylland og Maria Fisker fra Viborg HK sikret sig en plads.

Scoring giver plus, fejlaflevering minus

Metoden går ud på, at spillerene bliver målt på deres præstationer i ligakampene og her fører man så et regnskab over de enkelte spillere.

- Eksempelvis giver mål og assist plus point, mens brændte skud og fejlafleveringer giver minus. På baggrund af alle aktioner opnår den enkelte spiller et samlet point-antal efter hver kamp, der viser, hvor effektiv hun har været sammenlignet med alle de andre spillere, forklarer Thomas Knudsen, der er Divisionsforeningens statestik-ansvarlige.

Regnskabet gøres op for hver position, hvorfra man kan kåre de bedste spillere til Efterårets Hold. 

 

De spillere der scorede højest på MEP-listen fra vores landsdel er følgende:

 

- Målvogter: Louise Bager Due, Team Tvis Holstebro

- Venstre fløj: Maria Fisker, Viborg HK

- Højre back: Line Jørgensen, FC Midtjylland

- Højre fløj: Trine Østergaard Jensen, FC Midtjylland

- Stregspiller: Mette Gravholt, Team Tvis Holstebro

 

De resterende to pladser er er gået til Estavana Polman (venstre back) og Lotte Grigel (playmaker), begge fra Team Esbejrg. Lotte Grigel er den spiller der i sæsonen har scoret højest på MEP-listen.