Midt- og vestjyder kan være trygge under klimatopmøde

Midt- og Vestjyllands Politi sender i december mange af deres betjente til klimatopmødet i København. Alligevel skal midt- og vestjyderne ikke være utrygge i den periode.

PolitiMCer.jpg

Politiet har fået tilladelse til at bruge 12-timersvagter frem for de normale på otte timer, og så kan der ikke holdes ferie eller afspadsering under topmødet. Alt sammen er for at sikre, at der stadig er politi i Midt- og Vestjylland og borgerne kan føle sig trygge, når der er klimatopmøde i København i december. Desuden vil ikke-akutte opgaver blive nedprioriteret. Det er blandt andet administrative sager og efterforskning, der bliver udskudt. Alligevel kan borgerne være trygge:

- Vi er ikke svækket i vores beredskab. Vi kører det der beredskab som vi kører til daglig, men bruger bare lidt andre folk på det. Vi har ommøbleret lidt på tropperne, men det politimæssige beredskab har vi ikke prioriteret anderledes på, forklarer politiinspektør, Kaj Stendorf.

Midt- og Vestjyllands Politi vil af sikkerhedsmæssige årsager ikke oplyse, hvor mange betjente de præcist sender til klimatopmødet i København.

Se herunder politiinspektør, Kaj Stendorf forklare, hvorfor midt- og vestjyderne ikke skal være bekymrede: