Michael Rasmussen igen til gadeløb

Han er ikke velkommen i Frankrig til cykelløbet Tour de France, men i Kjellerup tager de gladelig imod cykelrytteren Michael Rasmussen. Igen i år stiller han op til gadeløbet Designa Grandprix.

210710Michael_Rasmussen001.jpg

Efter to års karantæne gjorde cykelrytteren Michael Rasmussen sidste år comeback ved gadeløbet i Kjellerup. Igen i år er han på startlisten

- Jeg fik en helt fantastisk modtagelse i midtjyske Kjellerup sidste år, fortæller Michael Rasmussen fra sit hjem i Italien.

Mens de bedste cykelrytter lige nu kæmper i Tour de France, så kæmper Michael Rasmussen stadig med at finde et hold, der vil ansætte ham, da han stadig er upopulær i store dele af cykelsporten. Alligevel tøver løbsarrangøren ikke med at invitere Michael Rasmussen

- Han er mere end velkommen. Han har udstået sin straf, og han er fri til at køre igen - og så mener jeg, at han skal have lov til at stille op, forklarer Allan Bo Andersen.

Udover Michael Rasmussen, så håber Allan Bo Andersen også at kunne lokke nogle af de danske Tour de France-ryttere til Kjellerup.