Metroxpress: Pihl godkendte citaterne

Det var ifølge avisen ikke en misforståelse, da Venstres Kristian Pihl Lorentzen blev citeret i MetroXpress for at ville indføre brugerbetaling på den tredie abort.

Kristian-Pihl-Lorentzen_0.jpg

- Jeg læste citaterne højt for ham i går og der godkendte Kristian Pihl Lorentzen dem.

Sådan siger journalist på MetroXpress, Lars Fogt, som skrev artiklen om at Kristian Pihl Lorentzens personlige holdning er, at der skal indføres brugerbetaling fra den tredie abort.

Artiklen, som lige nu ligger på MetroXpress hjemmeside, har allerede skabt vrede hos både kvindeorganisationer og politikerkollegaer. Blandt andet siger tidligere sundhedsminister Astrid Krag (S):

- Det er jo skørt. Nu har kvinder for over 40 år siden tilkæmpet sig retten til fri abort. I nogle lande kæmper de stadig. Det vil Venstre-politikere nu pille ved, siger hun til MetroXpress.

Travlhed i pressetjenesten

Venstres pressetjeneste har efterfølgende kontaktet MetroXpress for at lægge afstand til Kristian Pihl Lorentzens holdning - som han i øvrigt selv efterfølgende overfor TV MIDTVEST har kaldt en misforståelse.

Da TV MIDTVEST i eftermiddag kontaktede Venstres pressetjeneste var det ikke muligt at få en kommentar til citat om sagen.

Spørgeundersøgelse fra Retten til Liv

Historien stammer fra en spørgeundersøgelse, som foreningen Retten til Liv har stillet flere folketingsmedlemmer. Spørgsmål og svar fra de respektive politikere ligger på foreningens hjemmeside og her har Kristian Pihl Lorentzen svaret:

Spørgsmål I: Mener du, at abort er et etisk problem?

  • Kristian Pihl Lorentzen

    , Vestjylland: Jeg går generelt ind for fri abort. Men abort er et etisk problem, hvis det misbruges mange gange - nærmest som en slags udvidet prævention.

  • Spørgsmål II: Vil du arbejde for at begrænse antallet af aborter?
  • Kristian Pihl Lorentzen

    , Vestjylland: Det bør ikke være muligt at få fri abort et stort antal gange. Det er sløseri og personlig ansvarsforflygtigelse.

  • Spørgsmål III: Vil du arbejde aktivt for et Danmark, der beskytter alle ufødtes ret til at leve
  • Kristian Pihl Lorentzen

    , Vestjylland: Jeg går ind for fri abort, men med begrænsning i antal, bortset fra svære sociale tilfælde.

Her et link til hele artiklen om Kristian Pihl Lorentzen i MetroXpress: