Merrild kritiserer pressen: Lunde fik ikke en chance

Formanden for Landbrug & Fødevarer er mener ikke, at Esben Lunde Larsen fik en rimelig behandling af pressen.

Formand for Landbrug & Førevarer Martin Merrild er ked af, at Esben Lunde Larsen er stoppet som minister. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen meddelte i går, at han ville stoppe som minister.

Den beslutning er formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild ked af. Han mener ikke, at pressen har givet den nu tidligere minister en chance.

- Jeg synes, at Esben Lunde Larsen har været udsat for en hel urimelig behandling fra Københavner-pressen helt fra dag et. Det var som om, at man nærmest besluttede den dag, han fik sit første ministerembede, at den mand skulle ikke have en chance for at gøre en politisk karriere i Danmark, siger han og tilføjer:

- Jeg synes, han har gjort en helt fantastisk indsats. Det er et stort og kompliceret område, og ikke nok med, at han har passet det hjemlige, så har han været aktiv ude på vores eksportmarked. Han har været aktiv i EU, og han har faktisk opnået mange flotte politiske resultater, forklarer Merrild.

Han er simpelthen blevet mobbet af Københavner-pressen

Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer

Har ledt efter fejl

Esben Lunde Larsen selv har endnu ikke ville udtale sig til pressen om årsagen til sin afgang. Men Martin Merrild kan godt forstå, hvis han har fået nok af pressen.

- Når man hver eneste dag arbejder fra tidligt om morgenen til sent om aftenen for at gøre det så godt, som overhovedet muligt, og der så hele tiden bliver fokuseret på det negative, og man hele tiden skal mistænkeliggøres, så kan jeg godt forstå, hvis man får nok, forklarer han.

02:16

Hør hele interviewet med Esben Lunde Larsen her.

Luk video

Han kommer med flere eksempler, hvor han mener, at Esben Lunde Larsen har gjort det godt som minister.

- Han har fået lavet en pesticidstrategi. Han har lavet en bred politiske aftale med samtlige partier i folketinget om hele det veterinære område. Den historie bliver ikke fortalt. Sådan kan jeg blive ved. Han er simpelthen blevet mobbet af Københavner-pressen, siger Martin Merrild.

Han er enig i, at kritik er en del af det, at være politiker, men mener, at pressen her er gået for langt.

- Selvfølgelig har vi behov for en kritisk presse. Vi har bare også behov for en presse, der er fair, og som også fortæller succeshistorierne. Selvfølgelig skal pressen være på vagt, når noget ikke går, som det skal, og selvfølgelig skal pressen være på vagt, hvis en minister ikke taler sandt. Men der skal gives et helt billede af det.

Esben Lunde Larsen har i dag overdraget Miljø- og Fødevareministeriet til Jakob Ellemann-Jensen.

01:52

I Ringkøbing-Skjern Kommune begræder baglandet Esben Lunde Larsens afgang som minister.

Luk video