Mere ansvar til Mads

Mads Øris Nielsen fra Bjerringbro-Silkeborg kan se frem til meget spilletid ved EM i Østrig. Ulrik Wilbek har store forventninger til den stærke venstre back.

Bjerringbro-Silkeborgs venstre back, Mads Øris Nielsen, kan se frem til en del spilletid, når EM i i herrehåndbold begynder i Østrig i næste uge.

Mads Øris Nielsen deltager i sin anden slutrunde - han var også med til VM i Kroatien - og denne gang har landstræner Ulrik Wilbek store forventninger til den stærke bagspiller, der i mange år har været en af de helt store profiler hos først Bjerringbro og senere Bjerringbro-Silkeborg.

Ulrik Wilbek siger til TV/Midt-Vest, at han håber, at Mads Øris Nielsen kan få samme rolle på landsholdet som på klubholdet.

Og selv om det danske landshold har mange stærke navne på venstre back, er Mads Øris Nielsen ikke kommet med for at varme bænken.

- Jeg ser Mads få lige så meget spilletid som Mikkel Hansen og Bo Spellerberg, siger landstræneren.

Interview med Ulrik Wilbek om Mads Øris Nielsen:

 

Interview med Mads Øris Nielsen: