Megamøller til Mors

Mange af de mindre vindmøller på Mors skal skiftes ud med få Megamøller.

090324_Gigamoller_Bin_Clip.jpg

Det er vindmøller på helt op til omkring 140 meter, der står til at afløse de noget mindre eksisterende vindmøller på Mors. Megamøllerne skal i givet fald opføres ved Sindbjerg i nærheden af Vejerslev. Kommunen vil om kort tid indkalde til en høring om opstillingen af de store vindmøller. 

Morsø Kommune har dog travlt. Planen for de store møller skal nemlig være klar i år for at kommunen kan høste gevinsten ved at skrotte mange af øens små vindmøller. Det siger formanden for udvalget for Teknik og Miljø, Poul Roesen, til TV/MIDT-VEST.