Medvind i mølleland: 71 Siemens-vindmøller til Tyskland

Siemens har ligesom Vestas fået en stor ordre i dag. 71 kæmpevindmøller skal sendes til Tyskland.

siemens_offshore1.jpg
Foto: www.siemens.com/press

Der er gang i møllehjulene i dag. Tidligere offentliggjorde Vestas, at de havde fået en kæmpeordre til Norge, og nu melder sig også på banen med en milliardordre. 71 kæmpevindmøller skal opføres i Tyskland. Det fortæller aoh.dk.

Siemens skal levere 71 af de største mølletyper på 7 MW til energiselskabet EnBW. Møllerne skal stå i en ny, tysk havmøllepark ved navn Hohe See. Derudover skal Siemens også stå for fundamenterne til møllerne. 

- Vi glæder os over, at vi kan tilbyde vores kunde sådan en omfattende og optimeret løsning. Dette er endnu et vigtigt skridt for at bringe omkostningerne for havvind yderligere ned, siger offshoredirektør, Michael Hannibal, til aoh.dk.

Møllerne skal produceres på Simens' kommende fabrik i Cuxhaven i Tyskland.