Medie: Schrøder afskediget

Tilliden er røget sig en tur, og derfor er bosætningskonsulent i Struer Kommune, Leif Schrøder blevet opsagt før tid. Det erfarer Dagbladet Holstebro-Struer.

Arkivfoto
Arkivfoto

Leif Schrøder har fået Borgmester, Mads Jacobsen (V) op i det røde felt. Borgmesteren fandt nemlig ud af, at hans navn var blevet brugt i noget salgsmateriale om nogen af kommunens nyudstykkede grunde, som han ikke selv har godkendt.

- Nogen havde sendt noget ud af huset, og det kom fuldstændigt bag på mig. Man kan ikke sende noget ud af huset med mit navn på uden min godkendelse. Og mit navn var i øvrigt stavet forkert, siger Borgmester Mads Jacobsen til Dagbladet Holstebro-Struer.

Bosætningskonsulentens oprindelige kontrakt løber frem til nytår, men allerede mandag meddelte kommunen Leif Schrøder, at samarbejdet ophører ved udgangen af denne uge.

Tilliden er brudt
Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer, så er det mistillid omkring forretningsgangen i forbindelse af salg og opførelse af byggegrunde i området Gartnerlunden, der har ledt til fyringen.
TV MIDTVEST har i dag forsøgt at få en kommentar fra Borgmester Mads Jacobsen, men han ønsker ikke at udtale sig om afskedigelsen af Schrøder.
Heller ikke Leif Schrøder ønsker at kommentere på, hvorvidt han er fyret eller ej.

Da Leif Schrøder blev ansat var stemningen en helt anden: 

 

1:25