Weekendvejr: Masser af regn lørdag

Lørdage bliver en ægte regnvejrsdag med ti millimeter regn

Regnvejr
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mens vejret holder forholdsvist tørt fredag og søndag, så bliver lørdag en ægte regnvejrsdag med op mod ti millimeter nedbør over hele landet.

Det siger meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Anja Bodholdt tidligt fredag morgen.

- Det kommer til at regne det meste af dagen over hele landet. Kun Bornholm går fri, og der kan der endda blive solskin, siger Anja Bodholdt.

Blæsende fredag

Inden da begynder fredagen blæsende og med mulighed for lidt regn i det sydlige Danmark. I det nordlige Jylland og Sjælland kan der være sol. Op ad dagen vil skyerne tage til og blæsten blive jævn til hård fra øst.

Temperaturen vil ligge på mellem seks og ti grader.

Udsigt til tørvejr

Det tunge skydække vil fortsætte lørdag, hvor bygerne også sætter ind. Til gengæld stiger temperaturen også til mellem 8 og 12 grader. Vinden vil samtidig aftage til en let til frisk vind, og derfor vil det føles en del varmere lørdag. Bygerne skal tilskrives et lavtryk, der skiftevis af- og tiltager syd for Danmark.

Søndag bliver klart weekenden bedste dag, siger Anja Bodholdt.

- Hen over natten begynder det at klare op fra sydøst. Så vi får overvejende klart og tørt vejr søndag, siger Anja Bodholdt.

Der kan endda komme en smule sol om morgenen, men i løbet af dagen vil skyerne trække sig ind over landet igen og søndag aften kan der falde en smule nedbør igen.

Det bliver også en smule koldere søndag med temperaturer mellem fem og ti grader.

2:00
Kartoffelhøsten drukner i regn, og det kan blive dyrt for kartoffelarvlerne.
Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST