Masse-indbrud i Klegod-Søndervig

Anmeldelserne tikker stadig ind til politiet om sommerhusindbrud i weekenden. Usædvanligt mange indbrud inden for et lille område, siger politiet.

PolitiJakker.jpg

Politiet har siden weekenden fået 17 anmeldelser om indbrud i sommerhuse i Klegod og Søndervig.

 - Det er mange. Og specielt inden for så lille et område, som de er sket på, siger Jens Ole Pedersen, leder af lokalpolitiet i Ringkøbing. Men han forventer flere anmeldelser.

 - Folk har jo ikke været i deres sommerhus siden weekenden. Så jeg er sikker på, at der kommer flere, når folk får tjekket deres huse.

Det er primært fladskærme, tyvene har stjålet. Jens Ole Pedersen tror, det er østeuropæere, der står bag indbrudsbølgen.