Massagepige udvist

32-årig kvinde fra Hviderusland flyves fra billund i aften til Letland.

SilkeborgPolitiEtx.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi  anholdt i onsdags en 32-årig kvinde på en massageklinik i Mausing ved Kjellerup. Kvinden havde et lettisk fremmedpas, men havde hverken arbejds- eller opholdstilladelse i Danmark. Under anholdelsen viste det sig tilmed, at kvinden, trods det lettiske fremmedpas, er hviderusser, og så er hun ikke længere beskyttet som EU-statsborger.

Kvinden har nu fået en bøde på 1000 kroner og Udlændingeservice har bedt politiet om straks at udvise kvinden. Hun bliver derfor fløjet fra Billund i aften med et indrejseforbud i Danmark det næste år.