Maskerede tyve hos Shell

Maskerede tyve brød ind på Shell-tanken i Hammerum, og stjal en endnu ukendt mængde cigaretter og tobakvarer.

030709Shell.jpg

Tre maskerede tyve brød natten mellem torsdag og fredag ind på Shell-tanken i Hammerum. Her stjal de cigaretter og tobaksvarer.

Klokken 02.05 lød alarmen, da de tre mænd knuste glasdøren til butikken. Herefter brækkede de et gitter op, og tømte butikken for cigaretter og tobaksvarer.

Tyvene kom kørende til tyveriet i en sort Audi A6 stationcar. Bilen var dog uden nummerplader, så politiet har meget få spor at gå efter. Heller ikke overvågningskameraet er til stor hjælp for politiet. Det viser nemlig ikke meget, da der var mørkt, da tyveriet fandt sted.

Hvis nogen har set tyveriet, kan de kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.