Måske flere landskampe

Der var næsten lige så mange tilskuere til U21 landskampen i Viborg, som til A-landsholdskampen mod Chile på Brøndby stadion. Nu overvejer DBU at lægge flere landskampe i Jylland.

Landshold_type1.jpg

DBU er skuffede over, at der kun mødte knap 9000 tilskuere op til venskabskampen mod Chile i onsdags. Derfor har de i dag meldt ud, at man vil kigge længere mod vest når der skal spilles venskabskampe i Danmark.

Især kan Herning se frem til igen at blive værtsby for en A-landskamp sammen med Århus og Odense, skriver DBU i en pressemeddelelse.

Kun en gang tidligere er der blevet afviklet en landskamp i Midt- og vestjylland, da Danmark mødte Tjekkiet i Herning.