Måske ferskvand under Ringkøbing Fjord

Geologer er nu gået i gang med at undersøge, om der flyder ferskvand under Ringkøbing Fjord.

Geologer fra Århus Universitet undersøger i denne uge undergrunden under Ringkøbing Fjord i samarbejde med Center for Hydrologi i København.

Tidligere studier af grundvandet i området har nu lagt grunden til et puslespil, hvor de sidste brikker vil falde på plads, hvis de viser sig, at der flyder ferskvand under fjorden.

Undersøgelserne laves fra en helikopter. Under den hænger en scanner på størrelse med en lille parcelhusgrund på 500 kvadratmeter.

Hvis det viser sig, at der flyder ferskvand under fjorden, formoder geologerne at det har udstrømning til Vesterhavet.