Måske et kæmpe ravfund

Måske et kæmpe ravfund

En ivrig ravsamler fra Møldrup har måske fundet Danmarkshistoriens næststørste klump rav. En ekspert sår dog tvivl om, om der er tale om rav.

Jørgen Jensen fra Møldrup har altid været fascineret af rav. I går slog hans hjerte et par ekstra slag, da han på stranden ved Sæby faldt over en kæmpe klump, som han selv mener er rav. Hvis der er tale om rav, er det Danmarkshistoriens næststørste fund, for klumpen vejer 2,77 kilo.

- Jeg blev lykkelig og rystede over hele kroppen. Jeg gik hen til min bil og spiste min madpakke, men jeg turde ikke forlade bilen, for jeg gemte klumpen under bilen. Det her er ligesom at vinde en million i lotto, siger den glade ravsamler fra Møldrup.

Men indehaveren af Jyllands Akvariet i Thyborøn, Michael Madsen, føler sig ikke overbevist om, at der er tale om et gigantisk ravfund.

- Der er ingen tvivl om, at hvis det ikke er rav, bliver det til rav en dag. Men det er svært at se, om det er helt gennemhærdet. Jeg ville ikke turde købe det uden først at have haft det i hænderne, siger Michael Madsen, der kun har set TV/MidtVest's billeder af klumpen.

Se et indslag om fundet:

01:57 Luk video