Mary uddeler pris til håndbold-fest i Viborg

Kronprinsessen og Mikkel Hansen kommer til Dansk Håndbold Award den 4. juni.

Kronprinsesse Mary kommer til håndbold-fest i Viborg. Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix

Der bliver royalt besøg, når spillere, trænere og andre håndboldpersonligheder samles til Dansk Håndbold Award i Viborg den 4. juni.

Kronprinsesse Mary har meldt sig ankomst for sammen med landsholdsstjernen Mikkel Hansen at uddele den nye Antibulli-pris.

Prisen på 20.000 kroner går til børneafdelingen i en klub, der har gjort en ekstra indsats for at bekæmpe mobning og styrke fællesskabet både på og uden for banen.

Antibulli er et træningssite til børnehåndboldtrænere med gratis øvelser og gode råd til at styrke sammenholdet.

Der er tale om et samarbejde mellem Mikkel Hansen og Mary Fonden, og filosofien er klar: Der skal være plads til alle børn på håndboldbanen, og det skal frem for alt være sjovt at gå til håndbold.

Kronprinsessen og Mikkel Hansen har arbejdet sammen om projektet siden 2016. I januar 2017 gæstede de Silkeborg, hvor kronprinsessen fik lov til at demonstrere sine evner på håndboldbanen sammen med nogle af de lokale børn.

01:00

Mikkel Hansen og kronprinsesse Mary besøgte i 2017 Silkeborg for at fortælle om Antibulli Håndbold.

Luk video

Eksternt link: Læs mere om Antibulli og Dansk Håndbold Award.