Martin Merrild: Jeg vil være formand

Efter en lang betænkningstid melder Martin Merrild nu klart ud: Han stiller om som kandidat til formandsposten i Landbrug & Fødevarer.

Martin-Merrild.jpg

Rygterne har svirret i mange dage, og nu bekræfter Martin Merrild, 57 år, endelig: Han vil nu for anden gang forsøge at blive formand for Landbrug & Fødevarer. Det skriver Landbrugsavisen.dk tirsdag aften.

- Det er det samme, der driver mig denne gang, som har drevet mig hver eneste gang, jeg har påtaget mig en opgave i landbruget: En kæmpestor kærlighed til erhvervet og til mine kolleger i landbruget, siger Martin Merrild til Landbrugsavisen.

Der bliver kampvalg

Indtil videre har viceformand Henrik Frandsen været eneste officielle kandidat. Nu får han kamp til stregen af Martin Merrild fra Struer, der ifølge Landbrugsavisen har sikret sig opbakning på forhånd fra flere af den afgående formands støtter.

Den nye formand skal vælges på et delegeretmøde i Landbrug og Fødevarer i Herning den 7. - 8. november.